Musik er en videnskab i sig selv.
Men dét at have musikken med i sin dagligdag , sådan nogle gange helt uden at tænke over det, er nok en større videnskab.
Har du f.eks nogle gange ligesom jeg, tænkt på, om det ville være nemmere eller sværere, hvis musikken var vores talerør, så hver gang du normalt var i en samtale, eller ihvertfald en svær situation, så hjalp musikken dig med at svare korrekt.
Jeg kan ikke lade vær med allerede, at tænke på, om det ville give færre konflikter i det daglige.
Fakta
Selv om vi som mennesker, læner os op ad forskellige musikgenre, kommer vi aldrig uden om, at f.eks Metal og hård rock ALDRIG ville fungere til kærlighedserklæring, der klare Folkemusik sig tilsyneladende bedst.
På samme måde har jeg fundet udad, at selv om jeg føler mig i mit es, når jeg lytter til mine idoler (Kim Larsen og Shubidua) som høre til Pop og Rockgenren, slapper jeg dobbelt så meget af, når jeg sidder og høre Jazz.
På den måde kan man roligt sige, at musikken også har sit sprog, og at man ville skulle vælge en sang eller strofe fra en sang med omhu, ellers bliver det OGSÅ misforstået.
Forskning
Peter Lund Madsen som er Hjerneforsker beskriver i sin bog (En kort historie om menneskehjernen) vores underbevidsthed som en lagerarbejder, der har travlt med, at sortere og arkivere nyt, som gammelt lort.
Jeg kan lige se for mig, hvordan han spæner frem og tilbage konstant, derfor fik det mig til, at tænke på at det kunne være sjovt, hvis et af vores næste led i hjernen så var Trommeslager eller anden form for musiker, der også har travlt med, at lange ud efter alle trommer f.eks, for at holde aktiviteten på et sundt niveau hele tiden.
Der må godt nok være travlt der inde bagved hele tiden hehe
Jeg har lånt denne udtalelse/undersøgelse af Peter Vuust som er Hjerneforsker v. Center of Music i Århus:
Hvis man for eksempel betragter musik som non-verbal kommunikation, så er der forskere, der beskriver musik som en form for gestik (kropssprog), og gestik er jo en inkorporeret del af vores kommunikation og sprog.
Undersøgelser
Her er, hvordan musik kan hjælpe:
- Der udløses stoffet dopamin fra et center i hjernestammen. Hos Parkinsonspatienter producerer dette center for lidt dopamin, men musik hjælper altså med dette.
- Forskere mener, at når man lytter til musik, sætter man gang i nogle svingninger fra neuroner i hjernen. Svinger de i takt, hjælper det også på motorikken.
Det er videnskabeligt bevist, at autister har svært ved at afkode følelser hos andre mennesker. Men afspiller man henholdsvis glade og sørgelige sange for dem, er de ligeså gode til at afkode stemningen i sangen, som alle os andre.
Du kan læse mere på: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-02-08-grafik-saadan-reagerer-din-hjerne-paa-musik
Opsummering
Så for lige at give nogle bud på hvor hver enkelt genré , som jeg bedst kender, og hvor de hjælper bedst her til sidst.
Så tror jeg at:
- Jazz: er den Afslappende
- Metal & Hård Rock : er Protesten
- Folkemusikken: er Kærlighedens sprog
- Rocken : er Ballademageren
- Pop: er Underholdningen
- Blues: er Natteravnen
- Rytmisk Blues er Oprør
- Soul: er Festabe
Tak for ordet og rigtig god weekend
- Rasmus
2 kommentarer til “Musik på Hjernen”
Hvordan får du det så, når du selv spiller musik? Når du selv sætter dig hen til klaveret?
Det kommer nogle gange an på sangvalget.
Som skrevet står, er Rocken jo god til at komme af med aggressioner uanset om det er Hård Rock eller blød Rock.
Sammenligenet med, hvis jeg spiller et klassisk nummer. Der får jeg tankerne helt væk, fordi man fantasere i stedet over sangene.
Så når jeg sætter mig til klaveret, prøver jeg altid at starte med et afslappet nummer, efterfølgende et par hvor der er lidt mere gang i det, og så geare jeg ned igen.
NØJAGTIG som hvis man gik til en almindelig koncert 😉
Håber det var svaret på dit spørgsmål? 😉
– Rasmus