Fællessang er noget mange enten elsker i høj grad eller lav grad.
Det kan også være at du, ligesom jeg, bare elsker det delvist, fordi det kommer an på anledning, sangvalget, og melodien i det.
Fælles er at det samler folk og at man måske møder nogle mennesker, som man ikke ser særlig tit, for ikke at sige SLET IKKE.
Det blev bevist her i lukkefasen under Covid-19, folk lavede aftaler på tværs af hinanden, og fik gang i morgensangen over hele landet, selv musikkerne har måtte enten gå i karantæne, blive gård/gade-sanger igen, eller finde andre løsninger på at overleve deres karriere.
Skoletiden
På Højskoler og efterskoler kan man se, at fællessang giver en god start på dagen, da der er morgensamling, yderligere på højskolerne er der også fællessang inden middag.
Her synger man hhv. fra Højskolesangbogen eller Efterskolernes sangbog.
Der er meget forskel på sangene, efterskolernes sange er meget folkevenlige, så de er nemme at lære, hvor imod højskolernes er lige et niveau op, fordi der er både nye og gamle sange i, og man lære aldrig 100% dem allesammen.
Tradition og tro
Personligt synes jeg selv at salmebogen er den sværeste, det er tydeligt at mærke at en som min farmor har meget mere styr på den end jeg.
Når jeg er i kirke på traditionelvis, sidder jeg tit og må opgive de fleste salmer, fordi min stemme ikke er gearet til det, jeg ville ønske at der ligesom i højskolesangbogen, kom nogle lidt flere rytmiske sange i salmebogen, så vi ikke hver gang skal sidde og lyde som et operakor.
Dette eksempel ses bare ved Midsommervisen(Holger Drachmann) vs. Midsommersangen(Shubidua)
Jeg synes personligt at den gamle version er mega kedelig, og samtidig svære at synge med på, og ønsker SÅ meget at Shubiduas version bliver mere udbredt.
Men forskellen må man jo sige er klar.
Samlignet med højskolen kommer der jo mange flere ældre i kirken, så det siger jo også noget om generationsforskellen.
Selv om kirken er et godt mødepunkt, tror jeg desværre at der bliver færre af dem med tiden.
Lejre
Selv om vi har de forkellige traditionelle sangbøger, tror jeg den mest anerkendte fællessang nok er: ‘om bålet‘.
Jeg har selv været på en del lejre, og jeg elsker den stemning et bål giver, også når jeg hvert år nærmest stiller mig op, og synger lejrbålsangen og får alle om bålet med.
Det er en kæmpe anerkendelse, også fordi at jeg er den eneste der kan alle vers i sangen 100%. Jeg nyder det hver gang!
Lejrbålet har næsten også altid en guitarist med, så når han hiver den frem, går fællessangen igang.
Lejrfolket står nærmest i kø for at vælge en sang hver, og alligevel må guitaristen ind imellem sige “Den kender jeg ikke/kan jeg ikke spille”
Derfor har jeg også bidt mærke i, at det tit er en fordel at være to guitarister, så de kan kopiere hinanden eller assistere hinanden.
Ja, jeg elsker lejrbål, det skaber en anden stemning, man skal bare huske at pakke sig godt ind ;)
Hvilken type fællessang er din favorit? 😉
God sommer – Tidsrejsen fortsætter
- Rasmus