Vejen ind på arbejdsmarkedet
Min tid på Trælasten, var en fantastisk tid.
Selv om jeg kun var der i et års praktik, fik jeg rigtig gode kolleger og ledere her, og jeg nød vores stunder inden lukketid…
Det var mit første arbejde med indgang til arbejdsmarkedet,og i samme omgang var jeg igang med at ansøge om flexjob-bevilling.
Desværre var det meget usikkert, og derfor valgte Trælasten at takke nej, til at ansætte mig, men dog ikke uden en gave og en masse ros, råd, og lykke til fremad rettet…
Tak til alle mine gamle kolleger for godt samarbejde den gang (Nov. 2010 – Nov. 2011) Tak til Hans Chr. Matzen for at være en fantastisk mentor.
Det første flexjob
Vi skriver April 2012, da jeg starter i Vejen Boligforening(VBF)…
Flexjobbevillingen er godkendt (37 timer/ugen) med enkelte skånehensyn.
Heriblandt Epilepsien og fysiskoverbelastning…
Kollegerne er blevet lidt ældre, men jeg lære at indfinde mig med det, og suger til mig, hvad jeg kan af alt deres erfaring…
F.eks blev jeg meget teknisk overrasket, da min afdelingsleder fortalte:
“Et greb (En grev på jysk) kan bruge som tre redskaber:
Greb (Grev)
Kultivator “Når du river lidt dybt med den i diagonalform”
Rive “Når du vender den med bagsiden op, og samler sammen”
Jeg får mine første ansvarsområder.
- Græsklipning (April – Septemper)
- Tjekke lys og vaskeri i afdelingens områder
- Deltage i snerydning(Vintervagt / November – Marts)
- Hjælp efter behov
Det styrker på ALLE fronter, desværre blev det kun til to år pga. besparelser
Det rå arbejdsmiljø
Så bliver året 2014, og jeg blev lidt presset af Vejen Kommunen til, at sige ‘ja’ til det nye job som pladsmand, og den nye flexjobsreform er trådt i kraft.
Dog viste det sig, at det faktisk kørte godt i langtid.
Jeg havde det fedt med alle de forskellige maskiner, de havde.
Lige fra en lille terminal-gastruck til en stor Containertruck…
Jeg brugte dog nok mest tid på den mellemste( dieseltruck) som var skabt til de fleste opgaver på stedet, den havde nemlig drejeaggregat.
Den kunne simpelthen, udover at udvide og flytte sine gafler, vende dem 180 grader, hvilket var en fordel når vi skulle tømme skrotkasser.
Jeg nød dog faktisk også den tid, jeg brugte den lille gastruck til flytning af diverse paller fra en brændt hal, og ned til en stor MØRK hal, der var mange gode timers arbejde med den også, og jeg lærte at stuve gods på begrænset plads.
Tonen var lidt anerledes end jeg kom fra, men det lærte jeg at forstå.
Jeg arbejdede stadig 37 timer om ugen, og fik løbende overarbejde.
Desværre blev det igen kun til to år, da jeg måtte sygemelde mig pga. stress, efter at have været inde i en periode, hvor jeg var ene mand på pladsen i Vejen, og fløj frem og tilbage…
Tak for to gode år på begge pladser
Posti ga mæ æ brev – Lokalhelt
Året hedder 2016, måneden er april, og igen føler jeg at Vejen Kommune presser mig til, at sige ‘Ja’ til jobbet…
Men jeg kan også huske, at vognmanden ville have et ‘her og nu ‘svar.
Jeg giver det en chance, og starter som afhenter ved forskellige virksomheder i kommunen, kommer dog sent hjem da arbejdstiden hedder 14 – 17:00( 25timer/ugen) i kontrakten, men viser sig, dagligt at hedde 12:00 – 20:00, da jeg har tre steder der specielt skal have meget sendt ud.
Senere får jeg overtalt vognmanden, til at give mig noget levering i stedet, så jeg ikke kommer så sent hjem.
Jeg får ny rute tre gange:
Først udlevering i Vejen og Askov-Malt
Dernæst afhentning:
- Læborg – Gesten – Lunderskov
- Vejen – Ø. Lindet – Jels
- Rødding – Lintrup – Brørup – Vejen
Men da Vognmanden ikke har overbærenhed overfor mig, ift. skader kombineret med travlhed, vælger jeg at stoppe igen.
Jeg lærte dog at vægt, er ikke noget man skal se igennem fingre med, og samtidig fik jeg bekræftelsen i, at jeg godt kan yde kundeservice…
Den lille fragtmand
I Maj 2017 skifter jeg direkte over til et nyt job, som viser sig at være mere mig.
Porsholdt A/S søgte nemlig en lagermand som kunne gå til hånde, hvor der var brug for det 30 timer/ugen.
Da jeg får en lidt dårlig start ift. kommunikation med værkstedslederen som er tysker, vælger chefen og jeg , at skille os mere ad, ved at give mig ansvar for levering og afhentning af vores varer, og dermed bliver jeg deres lille chauffør i stedet, og det kører derud ad…
Jeg nyder at være på langfart, se solen stå op, og gå i seng igen, og jeg styrer næsten selv min ruteplanlægning, det er kun hastesagerne som chefen opprioriterer.
Alt kører meget bedre lige indtil, mit liv får en drejning.
Udover at have været i behandling efter en nærved ulykke, begynder jeg mere og mere, at hungre efter forandring i livet, og da jeg er et socialt aktivt menneske, og der ikke sker noget i Vejen for mig, vælger jeg at flytte til Århus, og takke for to gode år i Porsholdt.
Jeg stopper med en halv måneds varsel.
Tak til Jakob Lander Thorup for at have udvist forståelse for mig, og givet sig tid, til at lytte til mig hver gang.
Og ikke mindst tak til mine kolleger, for at udvise interesse og acceptere mig som person.
Fortsættes 😉 // Rasmus