Hvis du lige som jeg har haft det svært i skolen, og har haft svært ved at acceptere sit liv, ja så vil jeg klart anbefale dig, at komme på en højskole.
Sindets åbenbaring
På en højskole er der et meget anderledes socialt miljø, alle hjælper hvor de kan, og hvis du lige som jeg, kommer på en højskole hvor der er andre handicaps, vil du stille og roligt få øjnene op, som jeg, for at der er andre der er sværere/svagere stillet i vores samfund.
Mange af dem der sidder i f.eks kørestol, kan sagtens have et kvikt hoved, men vores Danmark er ikke blevet indrettet godt nok efter de systemer en kørestolsborger har brug for, for at kunne fungere på arbejdsmarkedet.
De bliver rent ud sagt, glemt eller holdt udenfor, og må nøjes med deres hjem eller beskyttetværksteder, og det syntes jeg ikke er iorden idag.
Højskole vs. Efterskole
Sammenlignet med efterskoler, har højskoler også flere fagudvalg. Mange har endda en retningslinje, f. Eks Diakoni og pædagogik, Musik og teater, vægttab, eller Handicap og samfund.
En højskole har desuden også MANGE flere elever, og byder på studieture udenfor Danmark, f. Eks Japan, New York, Tanzania eller Prag.
I det hele taget er man meget mere fri på højskolen, du kan tage hjem hvis du lyster, du kan også bare blive på skolen.
Det vigtigste er INFORMATION til personalet, så de ved om din lærer skal regne med dig til undervisningen og hvor meget mad køkkenet skal lave.
Liniefag vs. Modulfag
Lige præcis det her ved personalet, har jeg kunne mærke den forskel, at de bedste lærere, har selv haft kendskab til én med et handicap, eller også har de haft så mange elever, at de har suget erfaring til sig igennem den enkelte.
Det betyder rigtig meget, at lærerene har forståelse for, hvorfor man handler som man gør, og hvad man ellers har behov for.
Et eksempel jeg kan give derfra er det her:
Min musiklærer fra liniefaget kommer til mig ifm. musicalugen, og siger:
“Rasmus jeg kan se at du har meldt dig på ‘Orkesteret’, men jeg er bange for at det bliver for presset for dig, da vi jo kun har under en uge til at forberede os.”
Jeg var skuffet, men accepteret på det tidspunkt hans valg, men kom til at kede mig på mit andet valg i musicalugen: Medielinien.
1 år efter skulle vi lave Gnags-musical, og tog chancen igen og valgte ‘Orkesteret’ , jeg var opsat på at nu skulle det være.
Læreren kom igen, og sagde:
Rasmus jeg kan se at du har meldt dig på ‘Orkesteret’ igen, og det er ikke fordi jeg ikke vil have dig med, men du skal bare vide, at vi får travlt.
Jeg forklarede læreren at det var jeg indstillet på, og jeg ‘lovede’ at øve mig så meget som muligt i løbet af dagene, så han ikke ville blive for skuffet.
Han gav mig lige et lille stykke tid til at tænke over det, men jeg var afklaret, og fortalte at jeg ikke igen ville sidde med medieholdet og føle mig tilovers, når det er musikken jeg brænder for.
Han accepterede, og vi fandt ud af det hen ad vejen.
I løbet ad ugen havde jeg et modulfag som hed ‘Rytmisk sammenspil’ med en anden lærer.
Jeg mærket hurtigt, at jeg mere hørte hjemme her end på mit liniefag: ‘Musiklinien’
Læreren var meget mere afslappet i sin tone, og åben for at prøve nye talenter af på de enkelte elever.
F.eks som i mit tilfælde med, klaver som hovedinstrument, men rytmeinstrumenter som bi-instrument, her iblandt bassen.
Forskelsbehandling
Jeg følte at jeg lærte meget mere her, både fordi vi var et mindre hold end Musiklinien, men også fordi at jeg blev meget mere ligestillet med de andre elever, og fik nye udfordringer.
Det gjorde jeg ikke på Musiklinien, og sandsynligvis fordi at vi var så blandet på vores erfaringer, lige fra 0 til 100%, og så er det ikke nemt at tilfredsstille alle, men udfordringer og tillid til andres evner, det skal der være plads til.
Så for at slutte på en god måde vil jeg sige:
- Vælg dine fag med forbehold
- få en kontaktlærer der forstår dig
- Tro på dine evner
- Nyd opholdet så længe det vare
Så ja, ‘Grib chancen når den er der’ – Danser med drenge
– og giv dit livssyn en 180 graders vending
Det er sund fornuft – Tak for ordet
- Rasmus