Forord
Efter et år med covid-19 og nedlukning, har jeg været tæt på, at blive ramt af en depression, men det forudså min mor heldigvis før mig, så det skete ikke i så høj grad, som det kunne.
For at holde mit liv kørende, så jeg mig nødsaget til, at komme på afstand af mine normale omgivelser, og finde nye ‘redskaber’ til selvhjælp.
Her kom jeg så på det, at filosofere over omgivelserne, og beskrive det som et digt, som nok var det eneste, jeg ikke havde prøvet endnu.
Jeg har i lang tid været skepsis over, at skulle dele det med jer læsere, men nu! Nu gør jeg det, for jeg tror på, at det er noget jeg kan falde tilbage på en anden gang, og min hverdag er blevet hel igen.
Digtsamlingen er skrevet sådan, at man kan gætte hvilket sted der er tale om, men man kan også lade sin fantasi vandre 🙂
Til hvert digt, vil der blive oplæst, så den enkelte læser ikke føler sig udenfor.
God fornøjelse 😉
D.16 Marts 2020, Første digt
1. Jeg ser lys i det fjerne
Bølgernes brus
Skyr der hænger lavt
Bevæger sig mod øst, med et sus.
2. Er det varme eller regn
Det er ik´ til at spå
Men havet er stille
Og spejlblank derpå
3. Jeg ser familier
Komme og gå
Nogle mod det grønne
Andre ved det blå.
4. I det fjerne der ligger
En gammel ruin på en klit
Får mennesket sin protein?
Eller får det for lidt?
5. Den familie jeg så
Der legede i sandet så glad
To voksne, to børn
og hunden dermed.
6. Temperaturen falder
Jeg mærker mørket er på vej
I det fjerne bag mig
Køre bilerne til nærmeste kaj
7. Stilheden breder sig
Hjemad det går
Men inden da
Jeg en pause når.
Hvor er jeg henne?
- Kolding
- Kalø vig
- Kalundborg
Få svaret i næste afsnit 😉
//Rasmus – Stifter