Kategorier
De store tanker

Julens sendebude

Skt. Lucia

Lucia kender de fleste som en helgeninde der bringer lyset frem i os alle, men udover det er hun også skytsengel for blinde…

Navnet Lucia kommer af latin :’Lux’ og betyder lys.

I mange år så man natten før Luciadag, som værende den længste nat, og siden 1940’erne har det været en populær skik både i Danmark og i Sverige, at gå Luciaoptog for at fejre, at lyset er på vej.

Den korteste dag

Man er dog blevet klogere med årene på, at dagen før Luciadag ikke er den længste nat, men derimod d. 21 Dec. som er den korteste dag på året idag.

D. 21 dec. er både vinterens første dag, og samtidig den mørkeste dag. Jeg føler mig lidt deprimeret over de få soltimer der er i december, men så er det godt, at de lyse timer vender stille og roligt tilbage igen, selv om jeg først mærker det for alvor i februar.

Skt. Stefan

Stefan var den første martyr, og har derfor fået en særligt fin helgendag, anden juledag. Stefan var én af apostlenes første hjælpere og fungerede som en slags diakon, der drog særlig omsorg for enker og fattige.

I dansk folketradition findes Stefan, fx i folkevisen “En jomfru ren oprunden er”, hvor et af versene netop omtaler, at han opdager stjernen og underretter Herodes.

Der kendes også en folketrosforestilling om det vigtige i at drive hestene til vanding tidligt. Man forestillede sig, at vandet var særligt nærende om morgenen på Sankt Stefans dag.

Skt. Nikolaj /Nicholas/Nicholaus

Historien om julemanden er lang, den rækker mange århundrede tilbage.

Sankt Nikolaj er Ruslands særlige skytshelgen, samt helgen for søfolk og børn.

Det er Sankt Nikolaj, som er den figur, der er julemandens traditionshistoriske ophav, og den første danske julemand møder vi i :Peters Jul.

Hvis du ligesom jeg, har set ‘Pyrus’ hvert år, ved du også at Julemanden har heddet en masse forskelligt, men de mest brugte navne er dog:” Nikolaj, Nicholas, og Nicholaus”

Julemanden har også haft forskellige opgaver, som f.eks at: Uddele øretæver til uartige børn, og glæde børn med selv bare et juletræ.

Adventsdagene

Traditionelt set, kan man gøre adventsdagene til julestuedage.

Det er de dage vi skal samles, over en kop kaffe, juleøl, æbleskiver, eller bare hjælpe med forberedelserne op til jul, vi skal slappe af og hygge os.

Rigtig glædelig jul

//Rasmus – Stifter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.