Fakta
Det at være på efterskole, er for mange enten en god ting eller en dårlig ting.
Mange med usynligt handicap har haft det svært i folkeskolen, nogle klare sig bedre end andre, ja nogle klare sig faktisk frem til gymnasiet! Men her deler vandende sig så også, fordi størstedelen af dem der kommer på gymnasiet, må droppe ud på et tidspunkt af forskellige årsager, imens mindretallet gennemføre, og går videre til universitetet.
En af årsagerne kan være flere anfald pga. pubertet og forkert medicin.
Vi har alle ‘bump’ på vejen, men sammen er vi stærke, og det vigtigste er, at vi er der for hinanden, og vejleder med hvad de enkelte ting kræver hver især.
Efterskoletiden
Da jeg var på efterskole, var vi alle ‘i samme båd’, på den måde at vi havde et mentalt handicap, og ikke havde færdiggjort folkeskolen.
Alle tog derfor deres 9 – 10 klasse på efterskolen, og havde fælles undervisning i klassen.
Vi havde også valgfag, så man kunne få undervisning indenfor ens interesseområde.
Vi havde to motionsdage, et morgen løb eller gåtur om mandagen, og så hockey, basket, og svømning om fredagen.
Efter skole-tiden
På skolen havde de tradition for i mange år, at køre markrace hver mandag aften på skolens markracebane, som lå på den anden side af marken.
I starten var jeg lidt sky overfor det, men der kom heldigvis en dag, hvor jeg fik lov til først at køre lidt rolige omgange på banen, og så derefter kunne jeg tage en rigtig tur, hvis jeg var tryg ved det. Det blev jeg heldigvis.
Derudover tilbød skolen hver tirsdag forskellige aktiviteter, her iblandt: Ridning, Hockey, Landbrug(Hovedsageligt skift vand og foder ved fårene), Film.
Om onsdagen var der fælleshusmøde, som alle klasser deltog i.
Hver klasse skiftes til at stå for husmødet, men gik rundt og indsamlet emner fra de andre. Ingen blev snydt!
Selv om det var eleverne der var ordstyre, var der altid én lærer ved siden, så man ikke bekriget hinanden.
Min udvikling
Hvad gav efterskolen dig?
Allerede på efterskolen som var en kostskole, begyndte jeg at få øjnene op for arbejdsmarkedet.
Jeg blev hurtigt interesseret i landbruget, da min klasse havde den del at se til, jeg var med til at hyppe kartofler, harve, pløje vores mark, og kløve brænde.
Løbende begyndte jeg også at hjælpe til med, at foder dyrene, muge ud, lægge ren halm ind i boksene, samt. Feje stalden og køre skidtet væk.
Musik i mit liv
Det var også her jeg på mit 2 år faldt mere for musikken, da en ny elev kom ind, og fortalte at han elskede at spille trommer.
Han og jeg blev rigtig gode venner og brugte meget tid sammen efterfølgende, men da jeg holdte på skolen, døde kontakten.
Jeg gav det en chance igen da jeg kom på højskole, vi så hinanden og havde det fedt igen, men kontakten var død.
Bo og jobtræning
I løbet af ugen kunne man bl.a lave aftaler med sin kontaktperson ift. botræning, hvis det blev iværksat kunne man prøve at bo i en botræningslejlighed i en periode, en periode der varede max 14 dage ad gangen, hvis jeg husker rigtigt.
Som regel plejede man at sige, at det var de afgående elever, der boede der, og som pædagogerne sagde : “De har fortrinsret.”
Udover botræning havde skolen også mulighed for at hjælpe med en praktikplads, både med opsætning og transport.
Skolen havde 3 knallerter som var forbeholdt praktikanter, og 6 andre til skolens elever, hvor af 2 af dem altid var på værkstedet.
De fleste elever havde dog mere eller mindre deres egne knallerter stående.
Opsummering
Så her til slut vil jeg sige:
1) Du skal vælge efterskolen for det brede udvalg i tiden på skolen.
2)Vælg den skole der matcher dine interesseområder.
3)Vælg en skole hvor folket matcher dig.
3 1/2)Vælg en skole med dygtige lærere, ikke kun fagligt.
4)Husk at komme til elevfesterne, hvor man kan blive endnu klogere på hinanden, og samtidig holde kontakt med nye og gamle elever.
Tak for ordet – Tidsrejsen fortsættes 😉
– Rasmus