I denne tid kan det være noget af en kamp at overleve hver dag.
Havde du f.eks ligesom jeg set frem til at kunne ses med sine venner i sommeren, så er det hermed afgjort, at det bliver en laaang sommer.
Mange koncerter er aflyst eller udsat, og det samme er de sociale aktiviteter som f.eks Epilepsiforeningens ungdomslejr.
Udadvendt
På min tur 2.påskedag hørte jeg i radioen en ekspert fortælle, hvordan og hvem krisen rammer hårdest.
Udover os der har en kronisk lidelse (altså som ofte er et usynligt handicap), nævnte hun her: alle dem der er udadvendte som person.
En udadvendt person er en der:
- bruger meget tid sammen med andre mennesker og kommer let til at føle sig ensomme, når de er alene.
- Det er samværet, der er i fokus og her, de henter energi.
- De er gode til det sociale samspil og yder bedst på jobbet, når de arbejder sammen med andre.
- De vil helst have døren åben ind til deres kontor, så de kan følge med i livet udenfor.
- De snakker mere end introverte og er hurtige til at finde ud af, hvad de synes om den ene eller den anden ting.
Det er kortsagt dem der godt kan lide, at socialisere sig blandt andre.
Indadvendt
De indadvendte har lettere ved at tilpasse sig sådanne tider her.
De indadvendte:
- Introverte søger mere indad og er meget optagede af at finde formål og motiv bag handlinger.
- De er ofte længere tid om at komme på banen i sociale sammenhænge og arbejder som regel bedst alene. –
- Introverte trives godt i eget selskab og har brug for tid alene for at genoplade efter at have deltaget i socialt samvær.
Det er med andre ord, dem der nyder en hjemmedag 🙂 Du kan læse mere på : https://netdoktor.dk/fakta/sygdomme/ekstrovert-eller-introvert.htm
Mig selv
I den tid jeg lyttede til ekperten i radioen, genkendte jeg mig selv ret hurtig ud fra beskrivelserne.
Alligevel er det sjovt, at se på f.eks:https://www.alt.dk/sundhed/introvert-eller-ekstrovert-personlighed, hvordan jeg trods min udadvendthed, aldrig kan løbe fra min indadvendthed, da den fylder mest 🙂
Når jeg tænker over det, siger det jo også lidt om, hvorfor at jeg f.eks helst vil have en personlig dagsorden, og at jeg ikke skal være sammen med for mange ad gangen i for lang tid, når det gælder arbejdet.
Jeg HAR jo fået den evne med fra den udadvendte, at kan skifte fra flok til flok og slappe af i det løbende, for er jeg ikke sammen med nogen, bliver jeg rastløs hurtigere end hvis det var på arbejdet.
Mange af mine venner finder ihvertfald en tryghed i, at snakke med mig om deres udfordringer, og det er jeg dem dybt taknemmelig for, for det siger også noget om, at jeg forstår at benytte min indadvendthed korrekt. Så tak for det 🙂
Hvis du stadig er i tvivl, hvilken type du mest er, kan du følge linket her:https://iform.dk/sundhed/psykologi/test-er-du-introvert-eller-ekstrovert
Til sidst vil jeg bare sige: “Kæmp for livet og bevare troen i denne tid – og så ses vi forhåbentlig på den anden side :)”
Tak for ordet
- Rasmus