På en lille ø meget tæt ved Ækvator
Hvor de dyrkede hamp og frihedskamp mod en fæl diktator
Der blev Carlos født, og mens han sad i sin gynge
Ku’ han høre sin far og mor gå rundt i hytten og synge{Omkvæd}
We wanna be free, oh yeah
Like a canary without its cage on
We wanna be free, oh yeah
We wanna make a revolution
Sådan lyder de første ord fra Shubidua i denne sang, og der må være noget om det, for hvis man tænker over teksten passer den rigtig godt til Ukrainesagen.
Diktatoren er nem, at forestille sig som Putin, øen kan man så skifte ud med landet Ukraine, og så hænger historien allerede nærmest lidt sammen.
Dette blev skyld i min arbejdsløshed, og en af grundende til, at jeg nogen gange er begyndt at sige: “Hvis man kunne leve af, at være frivillig, så havde jeg nok gjort det”
Frivilligcenteret
På trods af min arbejdsløshed, er jeg mega taknemmelig for, at Århus Frivilligcenter, har vist interesse for mit projekt om, at starte et værested, og at hjælpe mig igang.
Jeg siger ‘Ja’ til så mange kurser som overhovedet muligt, jeg kan komme til, så jeg gør mig bemærket, og samtidig bliver klogere på, hvad jeg går ind til.
Frivilligcenteret har opfordret mig til, at finde en kompagnon, og finde hænder nok til, at drive tilbuddet, og udover det, skal jeg har en kassér, så jeg har en tomands-bestyrelse i opstartsperioden.
Grøn Koncert
I uge 30 var jeg frivillig ved Grøn Koncert på seks koncertpladser.
Da jeg alligevel gik arbejdsløs, så jeg det som en mulighed for, at prøve noget udover det sædvanelige (Normalt er jeg totalt imod, at arbejde i ferien).
På Grøn Koncert var jeg knyttet til Teltholdet, hvor vi rejste og plyndrede teltene, samt assisterede ved indgangen, og sorterede pant.
Der var meget jeg skulle vænne mig til, for der var meget fest og glade dage, og et stramt program.
På Grøn koncert-tour har de også hviledage i bl.a Hjallerup, men det var også noget jeg skulle vænne mig til med deres traditioner.
Tilgengæld nød jeg mødet med Jacob Haugård før, under og efter hviledagene – OGSÅ hans underholdning på scenen.
Familielejr
For anden gang i år, tog jeg i uge 29 med på Epilepsiforeningens Familielejr, og det var en fornøjelse, at være med.
Bare det at se både nogle fra ungdomslejren, og familien som tog mig til sig sidste år, var en fornøjelse at se.
Familiens datter på 13, havde tilsyneladende savnet mig den sidste måneds tid, så det var nærmest ren lykke, at bruge tid sammen med hende igen.
Vi spillede:
- Vildkatten
- Pool uden køer
- Bordfodbold
- Sequens
Og så konkurrerede vi internt med de andre familier ifm. ryste-sammenlege.
Jeg glæder mig allerede til næste års sommerlejr, og håber den bliver lige så god, men mindre stramt program.
Jeg vil slutte med, at sige:
“Når det kniber med, at stifte egen familie, må man blive en DEL af en familie i stedet for”
Tak for ordet, og god sensommer
//Rasmus – Stifter